Mange af de kvinder, der kommer hos mig, oplever, at kroppen har forandret sig over tid. Derfor arbejder jeg primært i forløb.
Kroppens reguleringssystemer ændrer sig sjældent fra den ene dag til den anden. Et forløb giver derfor mulighed for at følge processen og justere undervejs, efterhånden som kroppen responderer.
Målet med et forløb
Formålet er at arbejde systematisk med kroppens regulering over tid. Processen handler om at skabe bedre forståelse for dine symptomer og støtte de biologiske systemer, der er under pres.
Forandring sker individuelt og i forskelligt tempo.
Hvad giver et forløb mulighed for?
Et forløb giver:
Grundig afdækning af symptomer og sammenhænge.
Individuel tilpasning frem for standardløsninger.
Løbende opfølgning og justering.
Struktur, kontinuitet og fagligt overblik.
Vi arbejder i lag. Det betyder, at vi tager ét skridt ad gangen og justerer undervejs. Det giver mulighed for overblik og en mere stabil regulering over tid.
Hvad indeholder et forløb?
Alle forløb starter med en grundig samtale, hvor vi gennemgår din historik, dine symptomer og relevante belastninger.
Herefter mødes vi i opfølgende konsultationer, hvor vi blandt andet arbejder med:
Kost og livsstil.
Regulering af stressbelastning.
Naturmedicinsk behandling.
Forståelse af kroppens signaler.
Mellem konsultationerne arbejder du videre med de tiltag og anbefalinger, vi har lagt sammen.
Du er ikke overladt til dig selv – jeg følger dig i processen. Der er mulighed for mail kontakt ved afklarende spørgsmål eller behov for mindre justeringer undervejs. Større justeringer og faglige vurderinger foretages i konsultationerne, hvor der er den nødvendige tid og ro til at arbejde grundigt og individuelt.
Den indledende vurdering
Inden vi starter et egentligt samarbejde, tilbyder jeg en gratis og uforpligtende afklarende samtale på 15 minutter. Her taler vi om dine udfordringer og forventninger og afklarer, om et forløb hos mig vil være relevant for dig.
Mit 4-måneders forløb: Dette forløb er tilrettelagt til dig, der ønsker at arbejde i dybden. Den længere tidshorisont giver mulighed for at arbejde i lag og skabe større stabilitet over tid.
Individuelle forløb: Afhængigt af din situation kan vi tilrettelægge et mere intensivt eller kortere, fokuseret forløb. I et forløb er det mit ansvar at holde det faglige overblik og sikre retning i processen. Du får en struktureret og individuelt tilpasset plan, som justeres løbende i takt med, at kroppen responderer.
Investering
Investeringen afhænger af forløbets omfang og gennemgås altid tydeligt, inden vi starter samarbejdet.
Er det tid til at tage din krop alvorligt?
Hvis du kan genkende dig selv i det, du har læst, er du meget velkommen til at booke en afklarende samtale.
Det er en uforpligtende mulighed for at fortælle om din situation og mærke, om et samarbejde føles rigtigt.
Information om behandling
Behandlingen udføres af en RAB-registreret Heilpraktiker og har et sundhedsfagligt sigte med fokus på forebyggelse og lindring af helbredsmæssige problemstillinger.
Behandlingen kan ikke erstatte lægelig rådgivning eller behandling. Ved sygdom bør du altid konsultere din egen læge.